Cirkulær konkurrencekraft – Fra idé til praktiske resultater
Tænk, hvis spild ikke var spild… men i stedet et udløst potentiale for både effektivitet, konkurrenceevne og vækst.
Kom med til denne spændende dag, hvor du både får faglige oplæg, sparring med eksperter og en hands-on workshop, der tilsammen skaber overblik, indsigt og giver dig redskaber til at skabe en mærkbar effekt i din organisation.
Vi samler eksperter og erfaringer fra fem af Danmarks stærkeste initiativer inden for cirkulær omstilling og produktionsudvikling: ZeroWaste, Cirkulær Plast, Afkobling2030, Cirkulær Konkurrencekraft og Cirkulære Produkter – Ecodesign og produktpas. Det er aktører der normalt ikke sidder i samme rum, men som alle arbejder med ressource, drift og bæredygtighed fra forskellige vinkler. Læs mere om dem under punktet ‘Match&Mening’.
Det giver dig som deltager muligheden for at få kompakt viden på kort tid, for tværfaglig sparring på din udfordring og et fagligt løft, så du bliver bedre rustet til at træffe beslutninger og igangsætte tiltag, der reducerer spild og skaber grøn forandring.
Vi afslutter dagen med et oplæg fra Annemette Staal, en af Danmarks mest anerkendte adfærdspsykologer, forfattere og foredragsholdere, kendt fra bl.a. DR’s Gift ved første blik og TV2’s Børn på druk samt som ekspert i adfærdsdesign og nudging.
Annemette bringer psykologien og menneskelig adfærd ind i bæredygtighedsdiskussionen og hjælper dig med at forstå, hvordan mennesker faktisk handler, og hvordan du kan bruge den indsigt til at skabe forandring i din organisation. Det er netop dér – mellem viden og handling – at ressourcer bliver til resultater.
Konferencen er åben for alle, men særlig relevant for virksomheder og erhvervsaktive fagpersoner. Konferencen er ikke for studerende, ledige eller pensionister.
Match&Mening - Vælg 1 af projekterne du gerne vil høre mere om.
Cirkulære Produkter – Ecodesign og Produktpas
Styrk konkurrenceevnen gennem cirkulært design og det digitale produktpas. ESPR og det digitale produktpas ændrer spillereglerne for fysiske produkter i EU.
Projektet hjælper små og mellemstore virksomheder i forløb med sparring, værktøjer og støtte til at udvikle eller redesigne cirkulære produkter, så de er forberedt til fremtidens krav og det digitale produktpas.
Afkobling2030
TBA
Cirkulær Forretning
Arbejdet med jeres cirkulær indsatser skal give forretningsmæssige gevinster. Derfor kan du med projektet Cirkulær forretning samarbejde med specialister om at integrere jeres cirkulære løsninger i en sammenhængende, attraktiv forretningsmodel. I kan arbejde med et hvilken som helst cirkulær emne og fx fokusere på kunderelation, design af produkt- og værditilbud, produktionssetup, teknologivalg, business case, digitalisering, logistik, strategi, organisation, kommercialisering.
Cirkulære emner kan fx være: takeback, gensalg af brugte produkter, genanvendelse, service, affald, digitalt produktpas, emballage.
Cirkulær Plast
Cirkulær plast hjælper plastvirksomheder med at arbejde med cirkulære initiativer der skaber værdi, ved at klæde dem på med viden, kompetencer og værktøjer. Gennem projektforløbet vil virksomhederne arbejde med deres eget initiativ i forhold til strategisk og organisatorisk forankring, vurdering og prioritering af initiativer samt systematisk eksekvering.
Projektforløbet har til formål at give virksomheden viden, kompetence og værktøjer til at kunne selv, samtidig med at virksomheden gennem forløbet har eksekveret på et konkret cirkulært initiativ.
Arrangørerne bag er:
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
|
![]() |
![]() |
![]() |

Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 16. juni 2026 kl. 11:30 til 17:30
Tilmeldingsfrist Fredag d. 12. juni 2026 kl. 08:00
Sted
Aalborg Kongres & Kultur Center
Europa Plads 4
9000 Aalborg
Arrangør
Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark
Tlf. +45 99355570
nbe@akkc.dk
Samlet antal tilmeldte: 6
Samlet antal tilmeldte: 6
Indlæser







